Kategorier
Artikler

Lær af Apple: Fokus

Fokusér på det problem, du vil løse for dine brugere. Selvom løsningerne måske skifter undervejs, så gør problemet ikke.

I denne artikel kan du læse, hvordan fokus var altafgørende for arbejdet med den første version af Apples Safari-browser.

For et par år siden læste jeg bogen ‘Creative Selection’. Den er skrevet af Ken Kocienda, der arbejdede hos Apple som udvikler og designer (“Design Engineer”) i mere end 15 år – og bogen handler om hans år hos Apple under ledelse af Steve Jobs.

Et af eksemplerne er udviklingen af Apples Safari-browser, hvor Kocienda illustrer, hvor vigtigt det er at holde fokus på det problem man vil løse og ikke forelskede sig i løsningen undervejs.

Løsninger ændrer sig…

Det mindede mig om sætningen “løsninger ændrer sig, jobs er konstante”, som man siger indenfor Jobs To Be Done-metoden.

Et klassisk eksempel på det er, at vi, der bruger toget som transportmiddel, altid har haft brug for noget, der kan underholde os under vores togrejser (jobbet), men løsningen har ændret sig; fra aviser til smartphones.

Det er derfor, det er smart at arbejde efter at forstå sine brugeres og kunders Jobs To Be Done i stedet for at forelske sig i en løsning. Og det er derfor, man løber en risiko, hvis man forsøger at konkurrere ved at slå konkurrentens løsning.

Kociendas bog fik mig til tænke på det, fordi han fortæller hvordan de øverste lag i Apple (læs: Steve Jobs) identificerede det vigtigste problem, man ville løse for brugerne: Hastighed.

Et sådan fokus betyder, at selvom løsningen kan være ekstremt foranderlig undervejs, så mister man aldrig mister sit sigte. Sat lidt på spidsen kan man sige, at Apple havde fokus på jobbet (uanset om de arbejedede efter Jobs To Be Done eller ej) og derigennem fandt frem til løsningen.

Det intensive fokus skabte også en afklarethed og et helt klart mål (og metode, som du vil høre om om lidt) hos det team, der byggede Safari-browseren.

Før vi kommer så langt, vil jeg dog lige male billedet op med lidt historie.

Historien bag Safari

Årsagen til, at Apple i starten af det nye årtusindende endnu ikke havde sin egen browser skyldes, at man i 1997 indgik en aftale med Microsoft, der faktisk reddede Apple. Aftalen sikrede blandt andet, at Microsoft fortsatte udviklede deres Office-pakke til Mac og postede 150 millioner ind i firmaet.

En af betingelserne var, at Microsofts browser, Internet Explorer, skulle være standard-browseren på Apples computere de næste fem år. Det betød, at Steve Jobs i 2001 ville sætte gang i udviklingen af Apples egen browser, der skulle være den nye standard-browser, når aftalen med Microsoft udløb.

Ken Kocienda er som nævnt en af de få, der arbejder på Safari helt fra starten. Fra starten består Safari-teamet kun af to personer – senere kommer der naturligvis flere på. Men det fortæller lidt om, at det altså passer, når man læser, at Steve Jobs foretrak små teams.

Fokus giver mening

Efter noget tid på Safari-holdet kommer deres fokus:

“By that time, word had come down the management chain. Steve Jobs himself had decided how he would judge our browser as a product. The focus would be on one thing: speed. Steve wanted our browser to be fast, really fast at loading web pages from the internet, much faster than Microsoft Internet Explorer, the default browser on the Mac, the product we aimed to replace.

[…] the team jelled around our speed goal. The challenge gave us a purpose.”

Det giver så meget mening. Steve Jobs kommunikerer, hvad der er vigtigt for ham i produktet. Det fokus tog udgangspunkt i, hvad han mente, der var det vigtigste for brugeren og kunne få så mange som muligt til at skifte Internet Explorer ud med Safari på deres Mac.

Det fokus giver også teamet retning. Det giver dem mere end det, det giver dem mening. De ved, hvad den øverste produktejer kommer til at bedømme produktet ud fra. De ved, hvad han forventer.

Og det er der sikkert mange produktfolk, der fra tid til anden savner i deres arbejde: Hvad er succeskriterierne, som dette produkt i sidste ende vi blive vurdeeret på?

Derfor var der hos Apple ingen grund til at bruge eksempelvis seks måneder på at løse en mindre teknikalitet i bogmærkefunktionen, hvis browseren ikke levede op til hastighedskravet. De vidste også, at de ikke kunne demoe (Apple brugte – og bruger sikkert stadig – meget tid på at de ansatte tester funktionalitet og designs for hinanden) en browser for Jobs, der ikke var tilstrækkelig meget hurtigere end Internet Explorer – eller værre endnu lige så langsom.

Fokus skaber rammer

De rammer, det fokus skabte, fik enorm betydning for det videre arbejde med Safari. Fordi hastighed var det vigtigste besluttede teamet undervejs, at de ville måle browserens hastighed. Det nye dogme skulle være, at de ville gøre browseren hurtigere ved ikke at gøre den langsommere.

Til det byggede de et værktøj, der kunne måle hastigheden. Værktøjet åbnede en række hjemmesider i deres nye browser, og hvis en ny funktionalitet gjorde browseren langsom, måtte den enten fjernes igen eller gentænkes – ellers måtte noget andet ud.

Kan du se, hvad der skete her? Fordi teamet vidste, hvad der var det allervigtigste – hvad de ville blive bedømt på – havde de hele tiden hastigheden at holde sig selv og hinanden oppe på. De vidste, at de og deres produkt ikke havde en chance hos Steve Jobs, hvis de enten glemte, ignorerede eller ikke levede op til det, der var hans fokus.

Fokus skaber markedsføring

Det er også interessant, når man tænker på, hvordan Steve Jobs præsenterede Safari (ikke den bedste billedkvalitet på den video, sorry). For det handlede selvfølgelig om hastighed:

“First of all, why do we do a browser? There’s two reasons, number one: Speed. Speed. This is the fastest browser on the Mac. Period. And let me show you how.” […]

So speed was our first reason for doing this.

Når nogle virksomheder skal markedsføre og lancere deres produkter, er det først under arbejdet med lanceringen, de begynder at snakke om, hvilke features, fordele og så videre, produktet skal markedsføres på.

I eksemplet med Safari er dét valg og fokus allerede truffet i starten af produktudviklingen. Det skaber et klart fokus for teamet, der skal bygge produktet, og det kobler udviklingen af produktet logisk sammen med markedsføringen og de senere salg. Det giver jo helt vanvittig god mening, men det kræver, at man har det rette udgangspunkt – og en ledelse, der forstår at udviklingen af gode (fantastiske, endda) produkter starter hos dem, der skal bruge dem.

Det er en af de største gevinster, når man er en produktfokuseret virksomhed, og det er her, Apple formentlig er blandt de allerbedste.

Hvor tit har du ikke været involveret i et projekt, et produkt eller måske bare et redesign, uden du (og måske dine kolleger) vidste, hvad det egentlig gik ud på? Når man ikke ved, hvad ens arbejde går ud på, og hvorfor man egentlig skal gøre det – så er det naturligvis svært at finde mening med sit arbejde. Og meningsfyldt arbejde er blandt de vigtigste parametre, når det gælder arbejdsglæde.


Vil du have flere tips? Tilmeld dig nyhedsbrevet – så sender jeg en mail, når der er nyt at læse. Ikke før, og højst én gang om ugen.

Af Lars K Jensen

Lars har arbejdet med digital udvikling og produktudvikling i mediebranchen i mere end 10 år. I dag rådgiver han medier og organisationer i at forstå deres brugere og skabe værdi.